Sunday, August 28, 2011

Bad nudging at the toilet

By Pelle Guldborg Hansen (tip from Rasmus Rendsvig)

I've always found toilets to be fascinating. While the public square is the paradigm example of a public space - the architectural principle for auto-generating common knowledge and thus of crucial political importance - toilets are the paradigm example of a private space. This makes public toilets a particulary interesting topic in itself - but nudging at the toliet an even more interesting one.

There are many bad nudges out there. This particular one has puzzled me several times - and now Rasmus Rendsvig has provided the photo-documentation that proofs my suspicion.

As we all know, the effort to save water has led to new designs and systems for flushing the toilet. One of the most widespread ideas for saving water is the introduction of a choice between "the big flush" and "the small flush".

But how do you design the flushing button to convey this choice in a way that is easily understood? Not like this!

The problem is that, while the big button might seem to signal "big flush" and the small one "small flush", there are also strong associations running in the other direction.

Since nature has it that "small flush" is the one to be used most frequently it seems just as natural to associate the size of the two buttons with the frequency with which they are to be used. Hence, the big button may also signal "small flush" and the small one "big flush"!

So which set of associations wins out? This cannot be decided on matters of principle. Rasmus' pictures on the other hand, show what to my mind prevails in practice. Granting that the hypothesis about the frequencies called for by nature is true, the wear and tear suggests that the associations based on frequency wins.

But does this mean that as a result an awful lot of water is wasted? Well, I don't know, since I can't figure out what happens when you push the big button! Big flush or small flush?

Please go to a nearby toilet, check it out and report back.

Monday, August 22, 2011

Dansk version af definitionen på nudge (Danish)

Af Pelle Guldborg Hansen & Andreas Maaløe Jespersen


En af de ting vi ofte bliver spurgt om, er en definition af nudge på Dansk. Det er trods alt ikke alle der endnu er flydende på engelsk, og mange har også brug for en 'autoriseret' Dansk version til ansøgninger, formidling og des lignende.


Vores forslag til en Dansk version bygger bl.a. på Hausman & Welch's uddybning af Thaler & Sunstein's definition. Dette vil vi diskutere meget mere i et kommende indlæg, men her er det foreløbigt:


"Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning og i overensstemmelse med deres reflekterede præferencer uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign."


Nu er denne definition naturligvis nok ikke den endegyldige, så kommentarer og diskussion modtages med kyshånd.



DNN præsenterer Richard Thaler i København 21. oktober (Danish)

Richard Thaler, Ralph and 
Dorothy Keller Distinguished Prof.,
Chicago Booth. 
Af Pelle G. Hansen og Andreas Maaløe Jespersen

Dansk Nudging Netværk er stolte af at kunne præsentere prof. Richard Thaler d. 21. oktober i København.

Thaler er Ralph and Dorothy Keller Distinguished Service Professor i
adfærdsteori og –økonomi på Chicago Booth, men for de fleste nok bedre kendt for, sammen med Cass Sunstein, at have skrevet bogen Nudge – Improving decisions about health, wealth and happiness (2008). Den 21. okt. Kan vi præsentere en række arrangementer med ham i København.

Formålet med Thalers besøg er at øge opmærksomheden for Nudge blandt offentligheden og policy-makere, særligt omkring de foreløbige resultater, fremtidige potentialer og umiddelbare forbehold der er i forbindelse med Nudge paradigmet.

Nudge paradigmet har allerede fundet stor udbredelse i US og UK. Sunstein er rådgiver for præsident Obamas administration, mens Thaler har været særlig rådgiver for den britiske ”Nudge-Unit”, som i de sidste år har arbejdet på at indarbejde indsigter fra adfærdsøkonomien i den britiske sundhedspolitik.

P.t. planlægges Thalers besøg til at omfatte to offentlige begivenheder. Et bredt åbent foredrag der sigter på at introducere bredt til Nudge paradigmet, og derefter et fokuseret stakeholdermøde, der sigter på engagere offentlige institutioner og private organisationer med interesse for at indarbejde Nudge i deres arbejde. Begge arrangementer afholdes i København.

Arrangementet bliver koordineret af Dansk Nudging Netværk med ISSP, SDU, Kræftens Bekæmpelse,TrygFonden, Mind-Lab, Metropol, AAU og DEA som de nuværende hovedkræfter.

TILMELDING TIL DET OFFENTLIGE FOREDRAG ER NU MULIG. DU FINDER DEN HER:

http://www.science-society-policy.org/events/2011/public-lecture-richard-thaler-i-kobenhavn/




Tuesday, August 16, 2011

Er det et nudge? (Danish)

Af Pelle G. Hansen og Andreas Maaløe Jespersen 


Det kan være vanskeligt at forklare præcist hvad et nudge er, når en kollega spørger. Det er noget med adfærd og velfærd, fluer i cisterner og tallerkenstørrelser, men hvad med klavertrapper, forbedrede cykelstier, og skattefradrag til organdonorer? Er det også nudging?

Nudge-paradigmet er konstrueret på indsigter fra det man kalder adfærdsøkonomi. Der er tale om en veletableret akademisk disciplin med et komplekst fundament og mange årtiers forskning (og et par økonomiske nobelpriser) bag sig. Derfor er det ikke overraskende når debattører, og også du, kan have svært ved at skelne skidt fra kanel.

Men manglende forståelse kan hurtigt blive et problem. For det første fordi du ikke kan forklare din kollega ideen og dermed kan gå glip potentielle muligheder. For det andet fordi vi kulturelt er disponeret til at opfatte visse elementer af nudge paradigmet som analoge med uacceptable tiltag hvilket kan skabe en ubegrundet angst for at benytte denne tilgang.

Særligt det sidste viser, at det er helt essentielt med en kvalificeret kritisk og offentlig debat. Men indtil da er her et par genveje til at afgøre, hvad der er nudging og hvad der ikke er, når du skal forklare din kollega hvad det hele handler om.

Definitionen
Den abstrakte definition på et nudge lyder, at:

Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign. 

Det lyder jo glimrende, omend lige lovlig abstrakt. I praksis kan vi dog identificere et nudge ved hjælp af to små tests der begge er baseret på velkendte analogier hentet fra hverdagen.

Nudge på menukortet
Vores valg og adfærd udfolder sig som bekendt i konteksten af en række handlingsmuligheder. Til formålet kan disse sammenlignes med udvalget af retter på et menukort. Ligesom det ikke er udvalget af retter der alene afgør vores valg, er det dog heller ikke handlingsmulighederne alene, der afgør vores valg eller adfærd. Det er også de omkostninger vores adfærd eller valg er forbundet med. I analogi med menukortet kan omkostingerne sammenlignes med priserne på kortet.

Den abstrakte definition på et nudge siger nu, at et nudge er en intervention, der søger inflydelse på menneskers adfærd og valg på en forudsigelig måde, uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger. I analogien med menukortet svarer det nu til, at noget kun er et nudge, hvis der efterlader udvalget såvel som priserne på menukortet uændret.

Med analogien om menukortet i baghovedet er det nu let og svarer på om en given intervention er et nudge eller ej. Fx er det tydeligt at et skattefradrag til organdonerer ikke er et nudge, da det jo i sidste ende svarer til at man sætter prisen ned på den ret på menukortet som man finder hensigtsmæssig for folk at vælge. Ligeledes bliver det tydeligt, at fjernelsen af smøret fra en buffet ikke er et nudge, da det jo ville svare til at man fjernede en af retterne på menukortet.

Den berømte fluen i urinalen kvalificerer sig derimod tydeligt som en nudge. For denne gælder det nemlig, at mænd der besøger toilettet stadig kan sigte på væggen, og det uden bødestraf for at gøre dette, eller uden betaling for at undlade.

Homer og Holmes
En anden måde at afgøre om et givent tiltag er et nudge er ved at overveje, hvem der bliver påvirket af det. Dette giver anledning til en test baseret på to velkendte figurer.


De fleste kender nok tegneseriefiguren Homer Simpson. Figuren er skabt med en række karaktertræk som vi nok kender fra os selv; han er utålmodig og temperamentsfuld, og han formår at være overraskende kortsigtet, selv når ganske vigtige beslutninger skal tages. Det underholdende ved Homer figuren er, at vi genkender ham i os selv og dem omkring os. Vi køber for meget ind når vi går sultne i supermarkedet, lader os friste af kager om fredagen og fortryder det om mandagen eller køber forsikringer til dyre gadgets, som vi egentlig ikke har brug for.


Homers modsætning er figuren Sherlock Holmes. Han er velovervejet og yderst opmærksom, og han træffer aldrig en beslutning uden først at kende alle de nødvendige detaljer og konsekvenser. Også disse træk kender vi fra os selv - eller rettere sagt, vi kan ihvertfald godt lide at forestille os selv sådan.


Den anden test som kan hjælpe dig med at afgøre om et givent tiltag er nu, at et nudge potentielt kan ændre Homer’s adfærd, men ikke Holmes’. Dette skyldes at nudging netop sigter på at hjælpe os med at gøre det vi ville ønske at gøre hvis vi var lige så kloge – og havde lige så meget tid – som Holmes.


Ligesom med menukortet giver Homer & Holmes testen en hurtig genvej til at afgøre om noget er et nudge. Særligt gælder det, at hvis Holmes ville ændre sin adfærd i lyset af et tiltag, så er der ikke tale om et nudge. Således bliver det pludseligt tydeligt, hvorfor der i forbindelse med klavertrappen fra Fun Theory ikke er tale om nudging – selv hvis klavertrappen faktisk var sjov. For hvis den var sjovere end rulletrappen ville selv Sherlock Holmes såvel som alle os andre jo ønske at tage trappen i stedet for rulletrappen.

Til gengæld ville mindre tallerkener i kantinen kun påvirke Homer. Holmes ville vide præcis hvad og hvor meget han skulle spise for at holde sin diæt – uanset tallerkenstørrelsen. Det er måske derfor vi foretrækker at spise sammen med Homer, samtidig med at vi ønsker at han skal spise lidt mindre.