Af Pelle Guldborg Hansen & Andreas Maaløe Jespersen
En af de ting vi ofte bliver spurgt om, er en definition af nudge på Dansk. Det er trods alt ikke alle der endnu er flydende på engelsk, og mange har også brug for en 'autoriseret' Dansk version til ansøgninger, formidling og des lignende.
Vores forslag til en Dansk version bygger bl.a. på Hausman & Welch's uddybning af Thaler & Sunstein's definition. Dette vil vi diskutere meget mere i et kommende indlæg, men her er det foreløbigt:
"Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning og i overensstemmelse med deres reflekterede præferencer uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign."
Nu er denne definition naturligvis nok ikke den endegyldige, så kommentarer og diskussion modtages med kyshånd.
Valgdesign?
ReplyDeleteHej Kristian, hvis du peger på at "nudge" i sig burde have et dansk ord, så vil jeg give dig helt ret.
ReplyDeleteAsger Høeg fra Experiementariet har kaldt det "nødning". Det er faktisk ret sjovt, men nok ikke helt holdbart.
"Valgdesign" kan måske lidt for let skydes en problematisk tilgang til adfærdspåvirkning i skoene, men kunne man så ikke vælge kompromis ved det direkte oversættelse af Thaler & Sunstein's "choice architecture" og sige "valgarkitektur"?